Brysttermografi

Termografisk undersøgelse af kvinders bryster er en effektiv metode til at opdage brystsygdomme i tidlige stadier på.

Termografi er især et godt supplement til mammografi, da de to metoder undersøger brystet på to forskellige måder. Mammografi viser strukturelle forandringer, f.eks. knuder; termografi viser funktionelle forandringer, f.eks. øget blodgennemstrømning eller nye blodårer, som kan være tegn på kræft i brystet.

Flere undersøgelser viser, at termografi giver gode resultater i forhold til tidlig opdagelse af brystkræft. Og jo før man opdager kræften, desto før kan man behandle den.

Et canadisk studie viser, at en kombination af termografisk undersøgelse og mammografi vil øge opdagelsen af brystkræft til 95% (Ville Marie Multidisciplinary Breast Center, Montreal, Canada).

Årlig undersøgelse

Første gang du får dine bryster undersøgt med termografi, kræver det to undersøgelser med tre måneders mellemrum. Formålet med det er at få etableret en såkaldt "baseline" dvs. få fastlagt, hvordan dine bryster normalt ser ud ? din helt unikke farvekode!

Tre måneder senere gennemføres ny undersøgelse for at se, om der er forandringer. Hvis der ikke er forandringer, så er din "baseline" etableret, og senere optagelser sammenlignes med disse første optagelser for at fastslå, om der er opstået forandringer.

Vi anbefaler, at du herefter får fortaget en årlig termografisk undersøgelse inklusiv en lægelig vurdering af billederne, så du derved sikrer tidligst mulig opdagelse af forandringer i brysterne.

Bemærk

Du kan ikke få gennemført en meningsfuld termografisk brystundersøgelse, hvis du er gravid. Det vil ikke være farligt at blive undersøgt, da der jo kun er tale om fotografering; der er ingen anvendelse af røntgen eller andre former for stråler, der påvirker kroppen. Men resultatet af undersøgelsen vil ikke være brugbart, fordi brysterne jo vokser og forandres under en graviditet.

Du kan heller ikke få en termografisk brystundersøgelse, hvis du inden for de foregående tre måneder har

Du kan godt få foretaget en termografisk undersøgelse, selvom du har fået lavet en brystforstørrende operation med implantater. Der skal bare være gået tre måneder efter operationen.